|
Kære Forår, så kom du! |
Du dejlige, danske sommer |
| Pluds’lig og uden varsel, du smukke efterår du masede dig frem med din prægtigste dragt i fuldt flor dine gyldne farver nu atter fremstår. For dig jeg føler stor glæde og agt, havde dog helt ærligt ønsket og håbet, at du lod som’ren og varmen blive lidt endnu. Du målet altid når, aldrig bli’r du overgået Men ka’ det nu ik’ vær’ andet: Så velkommen du! |
Med vinterkulden frisk på kind bli’r tankerne frie i mit sind. Solens stråler gør sne til stjerne - gør tankerne lyse i min hjerne. Endnu et år er så hastigt gået - Mon vi i året målene har nået? Et nyt årti vi foran os alle har håber det på glæde ikke spar’ |