Livets slut

Til min far:

Min sorg jeg forsøger at sige på vers 
for at undgå at tårerne kommer på tværs.
Vi samles om Richard, min elskede far
som vi desværre ikke mere blandt os har.

Du kæmpede tappert for hos os at blive
men for kræftens tag - selv du måtte vige.
Den sidste tid rasede smerterne i hele din krop
du ønskede kun, at livet endelig ville holde op.

Livet igennem vi ved, at døden er det sidste,
at døden er en del af livet, som vi til slut vil miste.
At miste dig bliver et stort og usigeligt savn
af dit gode humør mange har haft nytte og gavn.

Du elskede at køre bil og ved rattet at sidde
køre ud i det blå med mor ved din side.
I november køreprøven gav en ekstra tur
med glans du bestod - selv efter en kemokur.

Du elskede vandet og at høre havets brusen
de klukkende bølger og Vesterhavets susen.
I himlen du nu lytter til englenes kor
måske bygger du et hus og venter på mor!?

Ære være min far, Richard Grundahls minde!

Din ældste datter                                                

Til min nevø:

"Du ligger dér så bleg og stille og siger ingenting:
Så sig dog, at du bare sover og snart vågner op.
Sig, at du kommer tilbage og er blandt os igen.
Fortæl Gud, at du er for ung til så lang en rejse.
Indtil da vil vi længes efter dig og mindes dig.
Indtil da ønsker vi dig: God rejse og på gensyn!"

Knus din moster

Mit digt til min ven kunstner Hans Günther
Hansen, inden han kort tid efter desværre sov ind: