|
Jeg vil fortælle en historie om en lille fugl, som voksede sig stor og derfor måtte flyve fra den trygge, men trange rede og de vante omgivelser – ud og stå på egne ben – ud i den store verden – dels for at finde sin egen rede – skabe sit eget fundament – og dels for at gøre sine egne erfaringer.
Den var lidt bange og usikker – Hvor skulle den flyve hen? – Hvilken vej skulle den vælge? Hvor skulle den slå sig ned? Hvordan ville det mon gå? – pyha, det var store og mange beslutninger, der skulle tages stilling til.
Mens den fløj lidt viljeløst og usikkert omkring, stødte den sammen med en anden fugl, som også var ude på livets første, lange flyvetur på egen hånd.
Da den følte sig ensom og forladt, spurgte den derfor den anden fugl:
”Vil du følges med mig ud i verden, så vi kan hjælpe og støtte hinanden og sammen løse eventuelle problemer eller spørgsmål, vi ikke kender til herude?”
”Jamen, det vil jeg da mægtig gerne, men hvis vi skal flyve sammen gennem livet, er der altså noget, vi skal være enige om”.
Dertil sagde den første fugl:
”Sig frem, så jeg kan forholde mig til, om det er noget, jeg synes, er okay”.
|
|
|
Den anden fugl ytrede så sine ønsker:
”Hvis jeg får stænk på mine vinger og har svært ved at flyve, vil du så tørre det af, så jeg igen kan flyve frit.”
Den første fugl lovede, at det ville den gerne gøre. ”Og endnu en vigtig ting: Kan du lade mig flyve så frit, at jeg kan blomstre og gro – for kan du ikke det, mister jeg mine farver og min åndelige frihed!
Og sidst - men ikke mindst - må du forstå følgende ord:
Flyv ikke bag ved mig, - det er ikke sikkert, jeg vil føre an. Flyv ikke foran mig, - det er ikke sikkert, jeg vil følge efter.
Men flyv ved siden af mig og vær min ven!
Hvis du siger ”ja” til dette, så lover jeg til gengæld dig det samme, og jeg vil altid være din følgesvend i livet, og jeg vil følge dig hele vejen på godt og ondt.”
Den første fugl sagde et højt og klart ”ja”, hvorefter de to fugle fløj glade og trygge side om side ud i den store verden.
Mit maleri kunne være et symbol på denne lille historie - farverige sidder de to fugle dér - tæt omslynget, mens de plejer og nusser hinanden – på den samme pind, men alligevel på to billeder samtidig med, at de danner ét og samme motiv – i harmoni – og dét, kære brudepar, ønsker jeg for jer – et liv i harmoni – hjertelig til lykke - gid lykken må følge jer på livets landevej!
Dorit Grundahl, 2008
|
